Smartlog v3 » Catmans blog » heldigt nok
Opret egen blog | Næste blog »

Catmans blog

En blog om alt fra katte til livstilsændring til livet som helhed

heldigt nok

18. Jul 2009 17:46, catman

Jeg burde nok have spillet lotto i dag, har ihvertfald været godt heldig. Jeg sparede ganske enkelt 500,- igen, for det er ikke første gang noget lignende sker.

 Bedst som man kører i sine egne tanker, ser man en mand stå i vejkanten 1 km længere fremme. Det er der jo ikke noget odiøst i, folk går jo trods alt ture osv. Men pludselig drejer han rundt og så er det at jeg får øje på den klassiske gule refleksvest som fluks får mig til at trampe lidt på bremsen.

 Havde han ikke lige vendt sig om for at skyde den modkørende bil med laseren, så havde han taget mig med ca. 90 km/t. Så tak kære politimand fordi du lige gjorde dig bemærket så jeg slap for at skulle op med pengepungen.

Opgørelse:

  • fotovogne blitze igangsat: 3
  • overhalinger af biler der blev taget for at køre for hurtig: 1
  • tilfældigheder så hastigheden kom under det tilladte: 2
  • spottet på afstand: 2
  • jordet forbi med 120 km/t (landevej): 1

 

Antal bøder: 0 

Kommentarer

  1. Henriemilie.
    18. Jul 2009 19:06
    1

    Uh ha da da uh ha da da da da - sang De nattergale - det er respektløst overfor andre at køre hasarderet. Men også til fare for en selv, kommer der et dyr ud foran en, er det dyret eller dig. Desværre også på motorvej!
    Men hvem ville ikke gerne ræse derudaf.
    Jeg har siddet bag på en Harley og kørt omkring tohundrede i timen, uden styrthjelm eller passende beklædning!
    Jeg har besluttet ALDRIG at erhverve kørekort, da jeg ikke har nerver af stål - og aldrig ville kunne tilgive mig selv et så alvorligt traume, som en trafikulykke er - når man er den ansvarlige.
    Sender knus - måtte dog lige løfte pegefingeren, tænk dig godt om. Hvor vigtigt er det at komme et kvarter tidligere frem - ift
    alvoren i det! Kør tidligere hjemmefra, kom lidt senere hjem, så er samvittigheden ren
    Catman - sagde hun den gamle kælling - mindst!

  2. Catman
    18. Jul 2009 21:04
    2

    Tro mig jeg er faktisk ikke særlig slem til at køre for hurtigt, som du også kan se er det kun 500,- jeg sparede hvilket betyder jeg max har kørt 10 km/t for stærkt. Den ene gang med de 120 ja det var da jeg var ung og dum, men man bliver jo klogere.

    Og desuden er jeg nu blevet så gammel at jeg tilmed har fået fartpilot i bilen doven som man jo er :)

    Så ja det er fint med løftede pegefingre men jeg kender andre der burde få den i stedet for mig. Ikke at jeg er en hellig kører som altid gør det rigtige i trafikken, men prøver altid at tage ved lære af det.

Tags